Forestillinger


King of Scotland
af CPH DRAMATICS
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 14.-26. marts 2016

‘King of Scotland’ er en tragi-komisk monolog om den permanent arbejdsløse skotte Tommy McMillan. Han er utrolig stolt af at være arbejdsløs, indtil han lige pludseligt får et job – i en afdeling af den skotske regering! Her bliver han nu ‘set’ af andre mennesker, og magten begynder at stige ham til hovedet. Alt begynder at falde fra hinanden i hans verden; talende fisk, skrivende hunde og en kærlighed til muggen på væggen markerer alle, at Tommys realitetssans bliver sat på spil.

The Anti-stress Help-line
af Coco & Co. Comic Theatre
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 16.-21. februar 2016

Da et selvopfundet voodoo-angreb på chefen tilsyneladende har slået ham ihjel, går Adeleide ned med stress. Hun ser sig nødsaget til at gå i terapi og alt ånder atter fred og idyl, indtil hun en dag modtager et brev fra en afdød. Skrevet, instrueret og spillet af Josefine Skovgaard Hansen

The_antistress_helpline1_kopi_2.7494beac66b903825983825568c79d31

Mand, Kvinde, Kollektiv – En forestilling om at være ung i 2015.
Af Teater Sceneskræk
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 19.-22. november 2015

Hvad sker der, når en jomfru beslutter sig for at miste sin mødom? Kan drømmen om villa, volvo og vovse forenes med ”Carpe Diem”? Findes kærligheden på Tinder? Og kan en ægte drengerøv nogensinde blive voksen? ”Mand, Kvinde, Kollektiv” er en fortælling om ungdom. Om søgen efter lykke og identitet. Om egoisme overfor selvrealisering. Om at leve livet, mens man stadig har det.

Kærlighedsministeriet
Af Nonsens
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 5.-7. november 2015

I en nær fremtid kaldes en mand og en kvinde til samtale på kommunen. De vil gerne være kærester, og skal derfor forfatte en kontrakt sammen med en advokat. Staten har nemlig indført en ny reform, som skal effektivisere kærligheden. Den skal minimere den tabte arbejdstid, som spildes på menneskelige fejl som kærestesorger og ulykkelige forelskelser. Vi får meget mere vækst, hvis kærligheden sættes i system, ligesom alle andre dele af menneskelivet. Det er meget nemmere på den måde, ikke?

Tidligereforestillinger_11_Kërlighedsministeriet

Musikalsk Skyggespil for Børn – En forestilling, hvor det umulige bliver muligt!
Af Banyan
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 29. oktober-1. november 2015

Bord, dæk dig!” af Brødrene Grimm, bringes til live på ny i sin forvandling til denne børneforestilling, hvor orgel, sang, fortælling og skygger danner rammerne for det gamle folkeeventyr. Koncertforestillingen er en nærmest filmisk oplevelse, som omfavner publikum i et unikt og fantasifuldt univers.

Skyggespil

Outerspace Blues – tragikomik i rummet
Af Makulator
Scene: HAUT
Spilleperiode: 21.- 23. oktober 2015

Den deprimerede og eksistensangste June, er udstationeret som eneste besætningsmedlem på rumstationen SETTLER223 Med sig har hun helpdesk-maskinen Robert, en modulær biomekanisk AR-organisme i 45 % organisk og genanvendeligt materiale, der udover sine tekniske arbejdsopgaver besidder hvervet som tillidsmand. Hvor meget liv kan man putte ind i 30 minutter? Kan man knalde med en robot – altså, hvis man prøvede på det? Og hvornår skal man give fortabt?

Tidligereforestillinger_9_Outerspace Blues

30-års krigen – vinder af juryens særpris på Vildskud Teaterfestival
Af Teater VíGDÌS
Scene: HAUT
Spilleperiode: 14.-17. okt. 2015

To singleveninder, tømmermænd og trediveårs fødselsdag. Sådan starter “Trediveårskrigen” i en lejlighed i København. Vi kan gøre karriere, tjene vores egne penge og få børn alene, alligevel har vi en kultur, som stadig efterstræber den gammeldags kernefamilie, drømmen om den eneste ene og et barn, inden vi bliver tredive. Men for Anne og Tanne, ser virkeligheden ikke helt sådan ud. Hvad sker der, når veninderne rammer tredive og stadig ikke har styr på alt det, de troede, de ville have styr på. Hvordan takler de det faktum, at tiden har indhentet dem og at virkeligheden ligger meget langt fra drømmen?

Tidligereforestillinger_8_30aarskrigen

All My Dreams Come True – Et Disneydrama
Af Teater EGO
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 8.-10. maj 2015

To personer er deprimerede. De er trætte af dagligdag og leverpostej, af terapi, af Disneys stereotype kropsidealer, af finanskrisen og af at politikernes eneste svar er vækst.

Tidligereforestillinger_7_allmydreamscometrue

Mens Vi Venter På Porno – en satirisk montage
Af FLÆS – et teater
Scene: HAUT
Spilleperiode: 23.-24. april 2015

Mens vi venter på porno” er en satirisk montage over “de grimme kvinder” både indvendig og udvendig. Med en komisk tilgang rusker de op i de store kvindetabuer og kaster lys på kvindens komplicerede sind på en rå og ukompliceret måde.

Tidligereforestillinger_6_Mens vi venterporno

Slangeham og Brune Bjørne – en absurd kærlighedskomedie af Andreas Garfield
Af Diktaturet
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 8.-19. april 2015

I krig og kærlighed gælder alle kneb, og gode råd er – katastrofale! I “Slangeham og Brune Bjørne” møder vi den generte Kresten, som i forsøget på at imponere Cecilie, begår den fatale fejl at lytte til sin bedste ven, scorekarlen Adam. Cecilie bliver på sin side godt og grundigt rundforvirret af de mange velmenende ekspertråd, som hendes veninde Anne disker op med i tide og utide. Måske man bare er nødt til at stole på sig selv? Hvis du er til Line Knutzon’ske dialoger og skæve figurer, så vil du elske ‘Slangeham og Brune Bjørne’!

Tidligereforestillinger_5_Slangeham og brune bjõrne

Monarkerne og Lyvesvin – to vanvidskomedier samme aften
Af Teaterkompagniet Skank Zoo
Scene: HAUT
Spilleperiode: 1.-4. april 2015

Om den dag kongehuset styrede ned af en blind vej og styrtede ned og Lene begyndte at lyve så meget at løgnen flyttede ind

Tidligereforestillinger_4_monarkerneoglyvesvin

Mankind Museum
Af Rostra
Scene: HAUT
Spilleperiode: 27.-29. marts 2015

Midt i universet på Assistens Kirkegård sidder en mand. Han har siddet der længe under stærk observation af fuglene og de forbipasserende. Manden må til sidst rejse sig for at kunne gå gennem de fire kapitler i livet: Fællesskab, fjender, fred og frihed. Fællesskab, fordi det er menneskets naturlige ønske. Fjender, fordi det er konsekvensen af fællesskab. Uden fjender, intet fællesskab. Og så ønsket om fred. Ja! Altså, indtil freden bliver klaustrofobisk. Endelig frihed? I “MANKIND MUSEUM” udstilles menneskeheden, performere, publikum og ikke mindst fortolkninger i et sansende univers. Dans, støj, ord og symboler udtrykkes og indtrykkes.

Mankind Museum

Urfuglene – Et teaterstykke om hvordan hukommelse sløres og minder ændrer sig over tid.
Af: Teatergruppen Urfuglene
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 12.-15. marts 2015

Teaterforestillingen URFUGLENE er skrevet og opsat af en række talentfulde unge og arbejder med, hvordan minder kan ændre sig over tid og forme sig efter vores individuelle ønsker og frygt. I forestillingen kastes publikum ud på en stemningsfuld rejse ind i et dybt splittet og forvirret sind, hvori minder, fantasier, drømme og rædsler gentages, forvrænges og vikles ud og ind imellem hinanden. Skellet mellem fantasi og virkelighed udviskes, mens den mandlige hovedrolle kæmper mod sine egne minder om den altafgørende fortrængning eller erkendelse.

Tidligereforestillinger_2_Urfuglene

Start_End: A Theatre Exploration
Af TeArt
Scene: Bastarden
Spilleperiode: 11.-14. december 2014

7 am. Home. The alarm rings. A man gets up. He makes himself a cup of coffee… Would the coffee taste the same if it was the last cup of coffee of his life? Start_End is an unconventional humorous play, in which the actors invite the audience to explore the emotions triggered by beginnings and endings. What happens when one puts these moments and emotions under a microscope and magnify them? From the sheer joy and excitement of a new beginning, to the darkness of a death one cannot escape, the surprise and humour factors are always present. Scene after scene, different characters and stories take us through these defining moments and question their limits: when does a start actually end? Is an end always followed by a new start? What happens to a story when we remove the middle and reduce it to its beginning and ending?

Start End