Dato aktualiseret: 06.10.2009
 

 

 

 

Sådan gør du:

Du kan booke dit prøvelokale via hjemmesiden! Kontakt den administrative leder Agnete på admin@teater-huset.dk eller tlf. 35 10 25 22, så du kan få et kodeord.

 

Om booking:

Skal I have prøver på en forestilling? Vil du gerne oprette en improgruppe? Skal I afprøve teaterteori i praksis eller noget helt fjerde? Så kan TeaterHUSET hjælpe dig eller jer med prøvelokaler. Det kræver bare, at alle, der deltager i den pågældende aktivitet (teaterprøver, improtræning eller andet) bliver personligt medlem af TeaterHUSET, hvilket koster 300,- kr. om året i kontingent.

Den ansvarshavende for aktiviteten skal lægge 500 kr. i depositum, og vil derefter få udleveret nøgle, så I selv kan lukke jer ind og ud, og I skal regne med at dele lokale med andre aktiviteter. Det er derfor meget vigtigt, at I rydder op efter Jer selv, fejer gulv, samt overholder TeaterHUSETs øvrige husregler.

 

Har du specielle ønsker om booking?

Hvis du er i gang med at lave en forestilling og har brug for et lokale i længere tid ad gangen, så skriv eller ring til projekt@teater-huset.dk eller admin@teater-huset.dk.

Vi prøver at undgå blokbookinger, så der er plads til alle herinde, men vi vil meget gerne hjælpe de grupper, der har brug for meget tid op til deres premiere.

Har du specielle ønsker, så kontakt os.

 

Nyt lokale til regi

Det tidligere prøvelokale Motivet er lavet om og indrettet til regi-lokale for alle medlemmer, der har brug for at få opbevaret rekvisitter, kulisser, kostumer mm. i en periode.

Kun de, som har ting stående, har en nøgle til lokalet, så du kan trygt have dine ting i sikkerhed.

Kontakt os på kontoret admin@teater-huset.dk eller projekt@teater-huset.dk og hør nærmere.

 

Arbejdsplads for scenografer og andre projektmagere

I regi-lokalet er indrettet en lille arbejdsplads for medlemmer, der laver scenografi, modeller, tegninger mm.

Så har du brug for noget plads, så kontakt admin@teater-huset.dk eller projekt@teater-huset.dk og hør nærmere.

     
     
     
     

 

 

 

Det online booking system er gået ned. Desværre. Vi har oplevet, at medlemmerne ikke kan logge sig ind. Desuden har vi oplevet at nogle medlemmer blokbooker, dvs. booker flere hele dage og optager et lokale i lang tid. Det er ikke rimeligt over for de andre medlemmer, der også er glade for at bruge lokalerne.

Husk at I fra nu af skal skrive til admin@teater-huset.dk med dato og tid for jeres booking. Vælg tidsperioder (fx 4 timer) indenfor  to mulige: Enten kl.9-16 eller kl.16-22.

Og vær opmærksom på, at din booking bliver modtaget og behandlet hver tirsdag og torsdag, hvor vi har kontortid.

Håber, at I får glæde af det gamle system igen :-)

     
     
     
     
 
   
 

Projektkoordinator:
Stine Eva Jørgensen
E-mail: projekt@teater-huset.dk
Tlf.: 35 10 25 22

Administration:
Agnete Krabbe
E-mail:admin@teater-huset.dk
Tlf.: 35 10 25 22