|
Kursusprogram for forår 2010!
Nu kan du tilmelde dig kurser og workshops til vinter og forår 2010.
Se programmet her og bliv forhåbentligt inspireret til en række lærerige oplevelser her i TeaterHUSET.
Husk, at du altid kan maile til projektkoordinator Liv Helm på projekt@teater-huset.dk, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at se dig i sving herinde!
Kærlig hilsen
Liv Helm, Projektkoordinator i TeaterHUSET
Scenisk projektudvikling
5 ugers workshop fra d. 15. feb. – 19. marts 2010 ved Cantabile 2
I 17 år har Cantabile 2 uddannet professionelle performere på den 3-årige ”School of Stage Arts”. Nu starter et nyt initiativ, hvor deltagerne på 5 uger får mulighed for at gå i dybden i et scenisk projekt.
I forløbet udvikles scenisk materiale ud fra deltagernes oplæg og individuelle kreativitet. Cantabile 2´s teaterleder og faste instruktør Nullo Facchini samt fast performer ved teatret Siri Haff Andersen, understøtter en kunstnerisk og kreativ proces, der bringer et projekt videre til næste fase. Deltagerne udvikler soloer, duoer eller andre konstellationer. Det kan være projekter eller teatergrupper som allerede er i gang og som har brug for input for at løfte sig til næste niveau, eller forløbet kan bruges til at deltageren udvikler sit eget koncept og målretter sine idéer - alene eller sammen med en eller flere af de andre deltagere.
I arbejdet inddrages forskellige redskaber og metoder til udvikling af scenisk materiale; f.eks. elementer som post-butoh, improvisation, installationsarbejde, objektarbejde, stemmearbejde, stedsspecifikt arbejde, visuelt arbejde med udgangspunkt i fotos etc.
Hver morgen starter med en fælles fysisk morgentræning, herefter arbejdes der projektorienteret. På projekterne gives der både kunstnerisk og konceptuel guidning samt teknisk hjælp på selve udførelsen, på performerens sceniske arbejde.
Workshoppen henvender sig til den der er ved at etablere sig med egne projekter eller som ønsker en dybdegående teatererfaring omkring projektarbejde. Essentielt er deltagernes målrettethed og seriøsitet, samt evne til at arbejde selvstændigt og kreativt.
Det daglige program:
Kl. 8.30 – 10.00 Morgentræning
kl. 10.00 – 14.00 (inkl. ½ times frokostpause) Projektorienteret undervisning
Kl. 15 - ? Opgavearbejde/projektarbejde (der forventes min. 3 – 4 timers opgavearbejde)
I workshoppens 3. uge arbejder deltagerne selvstændigt uden undervisning.
Der lægges vægt på at hele gruppen er i en fælles proces, hvor erfaringer og inspiration udveksles. Der afsluttes med en visning, med mulighed for at invitere udefrakommende.
Forløbet finder sted på Cantabile 2 og vil samtidig give en indsigt i teatret og dets daglige virke. Deltagerne anbefales at bo i Vordingborg i perioden, da der også er mulighed for at arbejde i lokalerne om aftenen.
Praktisk:
Pris: 5000 kr. ekskl. Logi
6500 inkl. logi i dobbeltværelser
Tilmelding: Send dit CV samt kort motivation til siri@cantabile2.dk, senest 29. janauar 2010.
Max. 10 deltagere
Undervisningen foregår på letforståeligt engelsk
For spørgsmål kontakt Siri på: siri@cantabile2.dk eller 55340119/25144265
Med venlig hilsen
Cantabile 2
præstegårdsvej 19
4760 Vordingborg
www.cantabile2.dk
55340119
Europæisk Michael Chekhov Workshop
Vil du have mere Michael Checkov undervisning eller har du ikke nået det endnu, så tjek dette kursus ud: "Jeg som den anden": Karakterarbejde – Transformation – Psykologisk gestus.
“All true artists bear within themselves a deeply rooted and often unconscious desire for transformation.” (Michael Chekhov)
Jesper Michelsen, som har undervist i TeaterHUSET om Checkov giver tilbud til TeaterHUSETs medlemmer. 5 % afslag i prisen. Hent kursusbeskrivelse her.
Tid: 27 – 31 Marts 2010
Sted: Forsøgsstationen i København
Forslag til kurser og workshops
Hvis du har forslag eller ønsker om kommende kurser eller workshops i TeaterHUSET, er du velkommen til at skrive en mail til projekt@teater-huset.dk
|