Producer forestilling


Spil din forestilling på Bastarden
Pris (teknikgebyr): 750 kr.
Du kan søge om en spilleperiode med opløb på op til 14 dage på Bastarden. Ansøgningerne vurderes af bestyrelsen. I den tildelte periode har man rådighed over scenerummet 24-7. På alle spilledage har man desuden det tilstødende prøvelokale, OFFstage, til rådighed. På premieren har man OFFstage hele dagen og de øvrige spilledage kl. 15-00. Dette lokale skal dog ryddes efter hver forestilling, så andre kan øve om dagen. I spilleperioden har man også sminkerummet til rådighed. Man kan, i perioden op til man overtager Bastarden, have sin scenografi stående i regirummet ved kontoret. Alt scenografi skal dog fjernes straks efter endt spilleperiode.

Krav
For at ansøge om en spilleperiode kræves det, at alle medvirkende i forestillingen og instruktøren er medlem af TeaterHUSET inden kontrakten underskrives. Alle teatergrupper skal betale et teknikgebyr på 750 kr. for hele spilleperioden. Har teatergruppen ikke et CVR-nummer, køres regnskabet gennem TeaterHUSET. Dette koster 250 kr. i administrationsgebyr. Efter endt spilleperiode sendes evaluering, regnskab, publikumstal og forestillingsbilleder til den administrative leder på admin@teater-huset.dk.

Sådan søger
Download og udfyld ansøgningsskemaet. Send en mail med ansøgningen og eventuelle bilag til projekt@teater-huset.dk. Det anbefales at søge min. 2 måneder før premieredatoen. Du kan forvente svar indenfor 1-2 uger
Bastarden ANSØGNINGSSKEMA til download

Om Bastarden
Bastarden er et unikt rum med ca. 160 m2 scenerum. Scenen har et lille værksted, teknikrum og stole og podier. Der er to store søjler midt i rummet. Man kan bruge dem som en del af scenen eller som opdeler mellem scene og publikum. Scenen er udstyret med fastmonteret molton og diverse teknik man selv sætter op. Der er plads til maks. 60 personer i lokalet. Dette er inklusiv skuespillere og afviklere. De fleste sætter 50 billetter til salg pr. forestilling.

Sceneudstyr og teknik
Der er lamper, ledninger, farvefiltre, tilskåret scenevinyl, vinyltape, højttalere og mixere til rådighed. Der er fastmonteret molton flere steder i lokalet, som kan trækkes for, hvis man ønsker at bruge det. TeaterHUSETs tekniker skal vise scenens udstyr frem, før man må bruge det. Han kan også kontaktes undervejs i forløbet, hvis man har spørgsmål, men han sætter ikke lys.

Plantegning til download

Teknikliste til download

Fonde og konsulenter
I kan få gratis konsulenthjælp til forestillingen af TeaterHUSETs ledelse. Vi rådgiver også om fundraising, regnskab mv.

Festival- og workshopperioder
Skal du afholde en scenekunstrelateret festival eller workshop-uge, kan du ansøge bestyrelsen om lov til at afholde dette i TeaterHUSETs lokaler. Da der kommer mange deltagere til disse arrangementer, kan man derfor søge om en festival-aftale, der indebærer, at kun 10 personer melder sig ind i TeaterHUSET, men alle de tilmeldte til workshoppen/festivalen må deltage i arrangementet. De indmeldte får naturligvis samme rettigheder som andre medlemmer af TeaterHUSET. De ikke-indmeldte må ikke øve i TeaterHUSETs lokaler før og efter festivalen/workshoppen. Der betales desuden teknikgebyr for perioden som normalt. Der gælder i øvrigt samme regler som for alm. spilleperioder. Kontakt altid projektlederen om festival og workshops på projekt@teater-huset.dk.

HAUT_scene
Er I mange på scenen, har stor erfaring, stor scenografi, anderledes idéer eller lignende, skal I måske overveje at søge om en spilleperiode på HAUT_scene på 4. sal i Huset-KBH. HAUT_scene kurateres til dagligt af et kollektiv af teaterfolk. Syv uger om året råder TeaterHUSET over scenen. Nogle af ugerne bliver tildelt Vildskud Teaterfestival og andre kan søges gennem TeaterHUSET.