Scene og lokaler


Bastarden
Bastarden er TeaterHUSETs blackbox, der fungerer både som prøvelokale og scene. Det er vores største lokale med flot parketgulv og to sorte søjler. Her er plads til at øve for de større grupper. Der hænger permanent molton i lokalet, men diverse teknik er kun for producerende grupper med en forestillingsperiode. Der kan forekomme larm fra koncerter i Huset-KBH. Lokalet kan bookes som alle andre lokaler, når det ikke er reserveret til forestillinger og andre arrangementer.

Beliggenhed: Opgang 2, 2. sal
Størrelse: Ca. 160 m2 (inkl. bar, teknikrum, mm.)
Særlig godt til: Store grupper og forestillinger.

Sceneoglokaler_bastarden_2 sceneogLokaler_bastarden_1

OFFstage
OFFstage er et stort, lyst rum med hvide vægge og flot parketgulv. Her er mange vinduer og kun en enkelt søjle. Rummet er godt til fysiske prøver, dans og større grupper. Der kan forekomme larm fra koncerter i Huset-KBH. OFFstage kan ikke bookes, når der er forestilling i Bastarden, da det er backstagelokale.

Beliggenhed: Opgang 2, 2. sal
Størrelse: Ca. 50 m2
Særlig godt til: større grupper og fysiske prøver.

sceneoglokaler_offstage_2 sceneoglokaler_offstage_1

Studiet
Studiet er et dejligt, lyst rum med en stor spejlvæg. Det er det prøvelokale i TeaterHUSET med højest til loftet, hvilket gør det ideelt til dans og fysiske prøver. Spejlvæggen kan dækkes med gardiner. Lokalet bliver desuden ofte brugt til auditions, større grupper, opløb og optagelsesprøver.

Beliggenhed: Opgang 1, 2. sal
Størrelse: Ca. 45 m2
Særlig godt til: større grupper og fysiske prøver.

sceneoglokaler_studiet_2 sceneoglokaler_studiet_1

Stikordet, Vendepunktet og Underteksten

Tre næsten identiske, mindre lokaler. Der er 3 stole og 1 bord til rådighed i hvert rum. Ideelt til monologer, dialoger, optagelsesprøver og mindre grupper. Man må dog ikke stompe/steppe/trampe hårdt i gulvet, da loftet nedenunder er skrøbeligt.

Beliggenhed: Opgang 1, 2. sal
Størrelse: Ca. 12 m2
Særlig godt til: mindre grupper og optagelsesprøveøvere.

Sceneoglokaler_små_1 Sceneoglokaler_små_2

Samlingspunktet
Samlingspunktet er et hyggeligt prøvelokale med godt lysindfald og trægulv. Her er skråvægge og lavt til bjælkerne i loftet, men lokalet er perfekt til den ikke-fysiske teaterprøve, f.eks. mono- og dialoger samt for grupper på to til fem personer. Lokalet er gennemgang til Dramatoriet. Derfor skal begge lokaler bookes, hvis det ikke skal blive et gennemgangsrum.

Beliggenhed: Opgang 1, 3. sal
Størrelse: Ca. 25 m2
Særlig godt til: Mindre grupper og optagelsesprøveøvere.

Sceneogloklaer_samlingspunktet_2 Sceneogloklaer_samlingspunktet_1

Dramatoriet
Dramatoriet er ideelt til mødelokale eller skriveværksted. Her er et mindre dramabibliotek med fortrinsvis udgivelser fra forlaget Drama. Man skal gå igennem Samlingspunktet, som kan være booket af andre, så vis hensyn eller book begge rum.

Beliggenhed: Opgang 1, 3. sal
Størrelse: Ca. 20 m2
Særlig godt til: Læseprøver og dramatik-skrivning.

Dramatoriet