
KALENDER

En dhalig aften
Hej Medlemmer
Vi er en ny frivilliggruppe på Teaterhuset, der gerne vil invitere til workshop og fællesspisning. Aftenen kommer til at byde på samtale, leg og dhal. Workshoppen er faciliteret af Kalle Solmer, Minna Søberg og Alexander Phillips Larsen. Vi er alle en del af den nye frivilliggruppe og aktive medlemmer af Teaterhuset. Målet med workshoppen er at skabe et stærkere fællesskab blandt vækstlagsgrupperne i Teaterhuset og en platform, hvor vi kan stå stærkere som kulturskabende segment
Der vil være fokus på at skabe en samtale om:
-------------------------------------------
- Hvordan har vi det med vækstlaget og vores fag?
- Hvordan organiserer man sig som vækstlagsgruppe?
- Foreningskonto
- Virksomhed
- Hvordan planlægger man en tour
- Scener og fonde i københavn
- Hvordan laver man PR
- Kend dine rettigheder
- Løn
- Overgang fra Vækstlag til professionel
- Hvordan skaber vi et fællesskab på tværs af kunstneriske grupper og individer?
Man kan møde op som gruppe eller individ. Det vigtigste er man klar på en aften, der kommer til at bestå af grin, samtale, berigende diskussioner og erfaringsudveksling.
For at deltage skal man være medlem af teaterhuset
Der er et link her til Facebook begivenheden - øverst findes et link til billetto til en gratis tilmeldingsbillet. Gratis! Der er 35 pladser - so be there or be Vi planlægger efter antal tilmeldte deltager, så melder man sig til, er det vigtigt at man dukker op
Vi glæder os enormt meget til at se jer til en rigtig dhalig aften!
Knus fra Frivilligudvalget
Generalforsamling og sommerfest
Kære medlem,
Du inviteres hermed til Teaterhusets første halvårlige generalforsamling og efterfølgende sommerfest d. 18. juni kl. 17-21 på Vox.
Der vil i løbet af aftenen blive afholdt passende pauser.
Ved generalforsamlingen skal vi igennem nedenstående dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Forpersonens beretning og godkendelse heraf
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Aktivitetsplan
5. Indkomne forslag
6. Valg af autoriseret revisor
7. Eventuelt
Har du indkomne forslag, kan disse sendes til bestyrelsen@teater-huset.dk senest den 4/6-2025
Det er dig vi ønsker at give og skabe den bedst mulige forening for og sammen med, og altså er det særligt vigtigt at du deltager og bruger din stemme. Det er denne aften, du som medlem har mulighed for at gøre din stemme gældende samt præge og stille spørgsmål til fremtiden i Teaterhuset.
Bilag vil blive fremsendt senest én uge før 18/6-25
Vi glæder os til at se dig!
Mange hilsner
Teaterhusets Bestyrelse

Teater Battle
Teater Battle 2025 foregår i Teaterhuset/Huset-KBH på XENON.
Det bliver afholdt i uge 44.
Mere information følger, når vi kommer tættere på.

Krudttønden festival x Teaterhuset, Sex is Art
SEX IS ART
I et ekko af sokratiske spørgsmål og rungende symfonier smyger en kvinde sig på en pole kun iført glitrende bikini og glasklare stiletter. Hun drager os ind i hendes fortælling om længsel, fordomme, begær og kompromisløs kærlighed til kunst og filosofi.
Mest af alt drømmer kvinde om én ting: At være kunst. Men skammen og omverdenen har sneget sig ind på hende, og hun mærker en kollision af sit intellekt og sin seksualitet, hun oplever at verdenen ikke kan acceptere, at hun er begge ting på samme tid. Forestillingen er inspireret af historiens kunstnere og filosofiske tænkere, men i lige så høj grad af poleverdenes ikoniske dansere og deres disciplin. Det er igennem de kunstarter, at kvinden udfolder sin verden og længsel efter at forhøje sin menneskelighed til kunst. Selv om hun er alene på scenen, er hun ikke alene i sine overvejelser.
Medvirkende:
Spiller: Xenia Winther
Instruktør: Johan Damgaard Johansen
Scenograf: Kristina Frese
Tekniker: Fie Smith
Samarbejdspartner: Kreative Kraner
Gratis billetter kan bookes her.

Krudttønden festival x Teaterhuset, Playground
PLAYGROUND
"You got a match!”.
Det kilder I din mave af den besked du har fået, på baggrund af de fire bedste billeder af dig, og en kort tekst hvor der står; “Leder efter kortvarigt, åben for langvarigt”
I denne forestilling bliver du sendt tilbage på legepladsen, hvor det er helt andre regler der gælder. Du prøver desperat gyngerne, løber videre til sandkassen, og afslutter aldrig en leg, før en ny er begyndt. Med den lynhurtige tommelfinger zapper man videre i en voksenleg hvor man konstant svinger mellem eufori og tomhed, i søgen efter dit “perfekte match”.
Medvirkende:
Instruktør: Klara Johanne Andersen
Spillere: Oline Vibeke Schjermer Lüttge, Rosa Reng Johannsen, Emma Seebach og Amanda Maria Rosendal
Teknik: Jacob Trier
Gratis billetter kan bookes her.
Vildskud Festival
Vildskud Festival er en 3 dages festival med et nøje udvalgt program spækket med det, der rører sig inden for det danske vækstlags scenekunst - lige fra skuespil, radiodramatik, dans, sanselige lyd- og lysinstallationer, (ny)cirkus, spoken word, eller måske en helt ny hybrid genre.
I 2025 danner Krudttønden ramme for Vildskud Festival. Der vil derfor både være mulighed for at spille på en klassisk stor scene og lille scene, men også mulighed for at udfordre rammerne i Krudttøndens foyer, eller på udearealet foran Krudttønden. Vi modtager meget gerne ansøgninger med lyd-, installations- og stedsspecifikke værker!
Vi opfordrer alle uanset kunstform, baggrund og erfaringsniveau til at deltage - både som publikum og udøver. Vi ønsker at skabe rum for de udøvende scenekunstneres udvikling og understøtte et inkluderende, levende og eksperimenterende univers. Vi har modtaget ansøgninger med både helt færdige koncepter, samt projekter der er i en idefase eller skabelsesproces.
Vi glæder os til at se jer alle i scenekunstens tegn.
Lørdag efter sidste forestilling, vil der blive afholdt efterfest indtil kl 01.00.
PROGRAM:
Torsdag 15. maj:
16.00: Åbningsceremoni feat. Bestyrelsen og Teaterhuset Darlings
17.00: Forestilling: Game ON af Level UP
18.30: Q & A med Level UP
18.30-19.30: Musiks indslag med Rest in Beats
20.00: Forestilling: Jeg er vant til at være din af WERK
Fredag 16. maj:
17.00: Forestilling: Jeg er vant til at være din af WERK
16-21: Udstilling: Roser & Revolt af Kuna Kunst
20.00: Forestilling: Et tilfældigt Swipe af Sønder og sammen
21.00: Hygge med musik og åben bar
Lørdag 17. maj:
15.00: Forestilling: Et tilfældigt Swipe af Sønder og sammen
15.-21: Udstilling: Roser & Revolt af Kuna Kunst
16.30: Talk med kulturhoveder
18.00: Forestilling En guide til verdens bedste veninder af Cows on Ice
20.00: Forestilling: Game ON af Level UP
22.00: Afsluningsfest feat. DJ CORNER
Billetter kan købes her.
Facebook eventet kan findes her.